Madrejser & kurser

Avignon - chokolade, ost & provencekrydderier

Den kvindelige del af de to foodies på bloggen her har store problemer med de lange mørke vintre, som vi her i landet er underlagt. Bedre bliver det så ikke, når sommeren heller ikke rigtig udvikler sig til noget særligt. Jeg har brug for D-vitaminerne. Har brug for at være lidt brun af at sidde og læse i solen. At have haft bare tæer i sandaler i mindst 30 dage i træk. Sådan synes jeg ikke helt min sommer i 2012 udviklede sig.

I min dunkle fortid - slutningen af 90'erne til 2001 var min familie og jeg så ubeskriveligt heldige, at vi fik mulighed for at rejse om på den anden side af jorden. Min mand for at arbejde. Jeg mest for at lege husmor. En mulighed kun de færreste mødre får lov til, mens deres børn er små. Sikke en gave. Landet var Australien, byen hed Lane Cove og lå på nordsiden af Sydney. Vores unger, som dengang var 3 og 5 blev meldt ind i en lille alternativ skole og børnehave, Currambena, som skulle vise sig at være vel nok den største gave af alle. Ungerne havde det forrygende. De lærte engelsk på ingen tid. De fandt gode venner, som de stadig holder kontakt til i dag pga Facebook og andre medier. Vi som forældre fandt også et helt nyt hold venner i forældrene til skolekammeraterne. Helt igennem dejlige mennesker, som ligesom os holdt af den mere uformelle livsstil med venner til en kold øl og en pølse på grillen en hverdagsaften.

Og nu ville jeg jo sådan set slet ikke tale om Sydney, som jo ellers nok er et mad-eventyr i sig selv, men om en helt særlig ven dér, som jeg med års mellemrum mødes med et eller andet sted i verden. Den her gang blev det en kombineret tur til Barcelona og Provence. Slet ikke dårligt sommeren taget i betragtning. Og slet ikke dårligt taget i betragtning, hvor godt vejret har været, mens vi har været her i området (24. sept. - 6. okt.). Står nemt mål med de bedste sommerdage i Danmark.

Jeg har her til formiddag slendret rundt i Avignons gader. Ikke for at tænke i mad overhovedet, men bare for at nyde vejret og denne herlige gamle by, som er udstyret med en middelalder-mur hele vejen rundt om by-midten. Og så er den i øvrigt kendt for sine broer (husker måske sangen: Sur les ponts d'Avignon) og sit fine pave-slot, som er verdens største gotiske palads.

Dagen startede ud med en kop kaffe i solen, en quiche (sen morgenmad derfor) og en canelé (en lille lækker sød sag). Ahh, sådan kunne mange flere morgener meget gerne starte for min skyld.

Lige overfor bageren, hvor jeg sad i solen med kaffen, lå caféen, hvor vi spise i går aftes. herligt indrettet og maden var ukompliceret og veltillavet. Var også helt tilfældigt stødt ind ind i en køkken-gadget-butik, som jeg må indrømme er langt at foretrække fremfor fx en taskebutik. Måtte lige ind og scanne stedet og kom triumferende ud med en smart klejne-agtig-flersporet-sporre til at skære frisk pasta ud, så de kan blive til dejlige fyldte pasta. Skal i øvrigt snart ind til Timm Vladimir, for at lære at lave frisk pasta, på den helt rigtige måde. DET glæder jeg mig til. Måske er det netop den slags highlights, som man ksal sørge fo rat bygge ind en klam efterårsaften.

Videre på min vej, dukkede den lækreste chokoladebutik op. Den ligger på (adressen her) og hedder (navn her). Chokoladerne så ikke bare forrygende lækre ud, den måde butiksvinduet var dekoreret satte bare alle sanser på overarbejde. - En butik, som jeg helt klart skal tilbage til med lidt flere euro på lommen.

På vej hen mod markedshallerne, som har åbent hver formiddag til ca 13:30, dukkede der minsandten endnu en køkken-gadget-butik op, som lå lige overfor. Oh la la, hvor havde de mange lækre ting, men endte med bare at købe 6 lækre portionsglas, som er fantastiske til desserter (fx dem i flere lag), til tapas eller måske créme brulée, hvis de er ovnfaste. Men fik også taget et par fotos, for der var bestemt også grund til at huske på et par mærker, hvis man nu kunne være så heldig at få køkkenting i julegave.

Måtte lige have 5 minutters ro og fred. Satte mig ved en Salon de Thé (navn her). Valgte en juice og ikke the og hyggede mig ved, at en café kunne være 100% organisk med kun hjemmelavede kager og lette frokostretter.

Sidste stop på vejen var en tur rundt i hallerne. Langt fra den verden af overflod, som vi lige havde oplevet i La Boqueria i Barcelona, men ingen tvivl om, at kvaliteten var høj. Ostebutikken (navn her) var ikke bare vel-assorteret, men de to kvinder bag disken var helt fantastisk søde og vi aftalte, at jeg dagen efter ville komme for at få et lille assortiment med mig til en frokost udenfor hallerne med min ven og én mere, vi havde mødt på vores vej. Hyggeligt. Lige bagved ostebutikken lå der et lille tærte-slaraffenland (navn her) med både søde og salte tærter. Egentligt lidt ærgeligt, at maven bliver mæt før øjnene, for ellers havde jeg straks sat tænderne i min all-time-favorit, en citron/marengs tærte.

Sidste stop inden jeg skulle møde min veninde til frokost på Wall St Café var den farverige og aromatiske krydderiforretning. De havde fx blandet 6 forskellige krydder-salte, hvor det jo nok var den lyserøde rosen-salt, der var den mest dekorative. Som altid, når jeg er ude at rejse, bliver jeg lidt ærgerlig over, at vi i Danmark ikke helt kan være med på råvaresiden. I alle tilfælde ikke helt, når der er tale om salg til private. De fantastiske Torvehaller har rykket barren adskillige takker op, men god mad af gode råvarer, kan man vel heller aldrig få nok af eller hvad?

På en sommerdag i Provence

På det lokale marked, på en varm sommerdag i Sydfrankrig, i det her tilfælde i den skønne lille by L'Isle sur la Sorge i Provence, kan man være helt sikker på, at lugtesansen for alvor kommer på arbejde. En rejse gennem et stort spekter af dufte for en lugtesans, der i virkeligheden er noget minimalt udstyret sammenlignes med fx en hunds. Solen er med til at forstærke både syns- og lugtindtrykkene og er man et 'madøre', som undertegnede, kommer man hurtigt til at ligne en 'one-eyed-dog in a butcher's place' af skræk for ikke at få det hele med. Og har man i de kulørte blade hver sommer set det obligatoriske foto af Dronning Margrethe, hvor hun slentrer rundt på hendes lokale marked med en stor kurv hen over armen, får jeg straks den tanke, også hun er et madøre, og at hun og Henrik måske også kan finde på at stå at lave mad på slottet i Frankring. Er der mon nogensinden nogen, der har spurgt HKH Dronning Margrethe om det?

Nå, tilbage til mit og ikke dronningens marked. - Et sted, står den lokale gede-bonde med sine helt egne gedeoste. Nogle er friske og snehvide, andre er grå og rullet i aske, mens de ældste af slagsen har udviklet et grønt stærkt lugtende lag af mug. Jeg elsker gedeoste i enhver udgave, men er den lagt på en baquette og grillet 3 min., bliver både jeg og min grønne salat noget lykkeligere. Oliven i Provence eller Italien for den sags skyld, er milevidt fra de køns- og smagsløse sorte oliven, som vi kan købe i Fakta til næsten ingen penge. Nu ikke et ondt ord om dem i øvrigt, for bliver de puttet i en foodprocessor med olivenolie, hvidløg, salt, peber og en enkelt ansjos, så er dukker der alligevel den skønneste tapenade op (husk lige at tjekke om der er sten i først). Og skal jeg nævne en duft og en farve, der er synonym med Sydfrankrig, så er det de smukke lilla og krydrede lavendler.

Umuligt ikke at udbryde et 'wow', den første gang man ser en hel mark i denne vilde lilla farve. Og står man midt i den og trækker vejret dybt gennem næsen, så kan lykken stort set ikke blive større. - Lavendlerne bruges både i små duftposer, men også i den krydderiblanding, herbes de Provence, som hjemme hos os næsten er en fast bestanddel i ovnbagte kartoffelbåde eller en kødsovs til spaghetti (husk også 2 glas rødvin. 1 til sovsen og 1 til dig selv). Lavendler er stort set også den eneste blomst i min have, hvis altså vi lige ser bort fra de blomster, som mine purløg og oregano sætter. Og når lavendlen blomstrer, napper jeg tit på vej mod jobbet bare en enkelt stilk. Gnider dem mellem mine håndflader, som så udløser duftstofferne og olien i dem. Åh, den duft. Selv på en klam regnvejrsdag står jeg pludselig igen ude i marken ved det gamle kloster. Du har med sikkerhed også oplevet, hvor stærk en sans lugtesansen er.

Den er stormester i at sende hjernen på en tur tilbage i tiden. Uanset om det er, når du selv står og koger en jordbærsauce med en vanillestang og bang bliver kastet hjem til din mors køkken en skøn sommerdag i juni 1972. Når du dufter til en pudder i Magasin og pludselig både kan se og høre din mormor grine højt, mens hun læser højt af Emil fra Lønneberg med dig på skødet. Eller om det er når frosten forsvinder af jorden og den første lune kommer med solen. Så dufter jorden fuldstændig ubeskrivelig af liv og forventning om, at de lyse dag igen er på vej tilbage og du ser dig selv gå hjem fra skole med din postkasserøde rygsæk. 

Da jeg jo er en kage- og dessertwoman, vil jeg ikke undlade at give jer opskriften på de skønneste lavendel/mandel muffins man kan tænke sig. Jo, den er god nok. Lavendlen er både spiselig og anvendelig i bagværk. Og de her lover mange flere ture til Frankrig.

 Helle Rimmer.