Fødselsdagsboller med personlighed

Det er den 9. december og jeg har lovet i min status som Tante Helle, at lave en bunke fødselsdagsboller. Den nu næsten 5-årige prinsesse Silje, skulle selvfølgelig have boller, der var mere end bare boller. Måtte i kælderen for at finde bunken med silikoneforme frem og vupti kom der de fineste boller ud af ovnen. De bedste silikoneforme kommer primært fra Silikomart (italiensk) og Lékué (spansk). Solsikke- og hjerteformene ovenfor er fra Silikomart. Formen i midten har jeg købt i Kina, men har set dem herhjemme også.

Opskrift:
1 pk gær
1 tsk salt
3 tsk sukker
50 g margarine
8 dl mælk
1 æg
mel, så det passer.

Fremgangsmåde:
Enhver med forstand på bagegær vil hævde, at det er en stor synd at gøre, det jeg gør. Men nu er det engang det, som min mor har vist mig, og så er det bare ikke lige sådan at lave om på. Men det kickstarter vist gæren på en måde, hvor man ikke får maximalt ud af gærens hæveevne.

• Smelt margarinen over lav temperatur eller bare så det smelter uden at sprutte 
• Hæld mælk på. Stik fingeren i mælkeblandingen og mærk efter. Skal jo være fingervarm og ikke mere, men må gerne være koldere
• Når mælkeblandingen har den eftertragtede temperatur hældes det over gæren og et æg knækkes ud i blandingen. Rør lidt rundt
• Om det er en røremaskine med krog, en håndmixer med dejkroge eller håndkraft er mindre afgørende. Vigtigt er det ikke at tilsætte for meget mel ad gangen. Om det er hvedemel, grovmel eller en blanding er op til dig. Jo mere hvede, jo lettere bliver bollerne.
• Når maskinen ikke kan trække mere mel, er det på tide at vende dejen ud på bordet
• Og nu starter den zen-agtige æltning. En gærdej kan ikke æltes for meget, men nemt for lidt. Når dejen har fået den elastiske struktur og blanke overflade, som gør at den lige nøjagtig har opsuget nok mel, er det tid til første hævning
• Læg din dej tilbage i skålen og læg et viskestykke over, så den står lunt og godt. Hæves til ca dobbeltstørrelse
• Æltes igennem igen. Der skal sandsynligvis ikke tilsættes ret meget mel
• Dejen formes til boller. Min bror, som er uddannet bager har lært mig, hvordan man med en hul hånd ved hjælp af bordplanen laver fine runde boller uden revner
• Den her gang brugte jeg så mine silikoneform. Mest som et forsøg, men der kom boller med en personlighed ud af forsøget
• Når bollerne er formet og sat på bageplade eller puttet i forme, skal de igen stå og hæve til ca. dobbeltstørrelse med et viskestykke over
• Ovnen sættes på 225 grader (det er så ca. grader, for min ovn skal altid lige 25 grader under det anbefalede. Men gærdeje må gerne få relativ hård varme)
• Brug et æg, der er pisket let med en gaffel til at stryge over de nu færdighævede boller
• Sæt dem i ovnen. Ca 10-15 min. igen alt efter din ovn
• Køles af og er klar til at blive spist med smør, ost, syltetøj eller måske pålægschokolade

Bolleprøven:

'Bolleprøven' går ud på at bevise, at der ER tale om dejlige lette boller og ikke tunge mursten. En afkølet bolle mases flad med hånden og rejser den sig rimeligt hurtigt igen og kommer helt tilbage til sin oprindelige højde, ja, så har de bestået bolleprøven. Hemmeligheden ligger i æltningen, som er det, der aktiverer melets gluten.

Tillykke med fødselsdagsbollerne

UNIKA i Torvehallerne, Kbh

Arla, som jo af mange anses som den store stygge ulv blandt bønder og andre mejerier skal nu have en rose. - De har startet et projekt op, som de kalder for UNIKA. De har en UNIKA butik i Torvehallerne, hvor man kan få råmælks-oste, hjemmerørt ymer, 48% fløde, oste fra 'mikro-osterier' rundt om i landet og meget mere. - Jeg vil bare sige et stort og hjerteligt VELKOMMEN TIL. Hvor er det rart at se, at de store mastodonter som fx Arla og Anthon Berg, med deres A XOCO, starter den her slags gourmet projekter op. På vegne af andre foodies og mig selv, vil jeg bare sig TAK!

http://grydeskeen.dk/lykkebjerg-ny-ramaelksost-fra-arla-unika/anmeldelse/

http://www.axoco.dk/ og find dem også på Facebook

Pastakursus hos Timm Vladimir

Skuespiller og tidligere stand upper Tim Vladimir kan andet end bare stå foran et kamera og spille skuespil. Han er en foodie op over begge ører og kunne nemt være endt som kok, hvis ikke det lige var den lille og store skærm, som tiltrak ham først. Men Timm er tilsyneladende også typen, der mener, at man ikke kan få projekter nok. Derfor har han sammen med et par andre åbnet den herligste køkkenskole - Timm Vladimirs Køkken - lige klods op og ned ad Valby St. Da han havde frisk pasta på menuen var jeg ikke sen til at hoppe på. Har lavet pasta selv før, men har ikke haft forfærdeligt meget held med de fyldte. Det var min mission denne gang.

Det var super nemt at melde sig på kurset og betale via hjemmesiden: http://timmvladimirskoekken.dk/
Her kunne man så også få overblik over de kurser, der blev udbudt pt:
- Sushi ABC
- Ny nordisk mad, vol 1
- Det daglige brød, grundkursus
- Italienske klassikere
- Middag til én
- Portvinssmagning
- og så altså Pasta Mania, som var det kursus, jeg havde meldt mig på.

Timm Vladimirs Køkken ligger i slutningen af det s-togsspor, der har tog mød vest. Jeg drejede af mod Spinderiet og første gang jeg kunne gå til højre, gik jeg ind i en lille lukket gård. Det var ikke svært at få øje på Timms køkken. Hold nu helt op, hvor så det godt ud udefra. Forventningerne fik lige et ekstra hip opad ved synet.

Da vi, en veninde og jeg, var kommet ind i loungen og lagt tøjet, stod Timm der allerede med indtil flere flasker optrukkede rød- og hvidvin. Vi kunne bare hjælpe os selv, og så i øvrigt stikke hovedet ind i det helt fantastisk skønne kursuskøkken, som skulle være rammen om vores 3-timers lange kursus. Lidt efter lidt kom de andre kursister, og der var fra start en herlig forventningsfuld stemning. Det her havde alle forudsætninger for at blive hyggeligt.

Vi startede naturligvis med at lave en pastadej. Det har jeg også gjort før, men det at have én ved siden af, der kan stikke sine fingre ned i dejen og sige: 'ja, ja, du synes måske den føles tør, men den bliver helt perfekt, når du har æltet den færdig og i øvrigt kørt den gennem pastamaskinen' er jo den helt gode hjælp første gang. Så har man ligesom fået den vigtige detalje på plads til fremtidige pastaprojekter derhjemme. - Der var lagt op til, at vi to og to skulle lave 4 forskellige små retter. - 2 med tagliatelle, 1 svampefyldte pasta og 1 mascarponefyldte pastaer til dessert. Og startskuddet var altså gået.

Efterhånden som vi havde fået lavet en ret, spiste vi den sammen, stående ved køkkenbordet. Vinen var flyttet med fra loungen ind i køkkenet. Total hyggeligt. Alle hjalp alle og Timm havde desuden to køkkenskrivere til at tage sig af al oprydning, opvask og også større snitte/skære opgaver (mere aktuelt ved de andre kurser end vores). Helt fantastisk. Sådan skal det være. Blev mere og mere vild med det samlede koncept. De havde gjort sig nogle rigtig gode tanker up front.

Nå, men aftenen skred fremad, og pludselig havde vi spist den sidste stump dessertpasta, og nu vil jeg mene at alle var mere end mætte. Og det var tydeligt, at alle havde haft en herlig aften og nu var top-tunet til at gå hjem og lave pasta til hele familien. Det var jeg i alle tilfælde.

Kan man give kokkehuer til oplevelsen, så får de klart 5 ud af 5. Det hele klappede som planlagt og så var der lige den gode stemning, som også skal medregnes. Faktisk ender vi på 6 i min optik. Tak til Timm og hans brave væbnere. Både min veninde og jeg har planer om at komme igen. Den med Ny Nordisk Mad, lyder lige som noget for os. Måske efter jul. I alle tilfælde er et madkursus en skøn måde at tilbringe en ellers kold og mørk efterårs/vinteraften.

Avignon - chokolade, ost og provencekrydderier

En tur til Provence i september/oktober kan varmt anbefales. Faktisk et rigtigt godt råd til alle os, som hader våde danske somre, mørke vintre, men som elsker mad og desserter. 

Læs mere her: Avignon - chokolade, ost & provencekrydderier

Go ahead... make my lunch!

Kender du Chili John?

Eller hans kogebøger? Læs mere om Chili John og hans kogebog her;
"Jorden rundt på 80 kalorier... og derover"

Barcalona's vel nok bedste vegetarrestaurant

Sidder her med et lavendel-duftende visitkort fra restauranten Teresa Carles, der kun ligger et par stenkast fra Pl. Catalunia. Adressen er Jovellanos 2. Webadressen er: www.teresacarles.com. Vi vidste ikke noget på forhånd om stedet, men da vi sad og sludrede lidt med sidemanden, blev det klart, at der her var tale om en lille perle med egen kogebog (vist nok kun på spansk) og at indehaveren: Teresa Carles bare kan det der med at skrue en dejlig vegetarret sammen.

I det øjeblik man går forbi restaurantens vinduer får man lyst til at skulle derind for at kigge lidt nærmere. Køkkenet og alle de friske råvarer ligger med store vinduer ud til gaden. Restauranten er hyggelig og inviterer bare ved sit udseende gæster inden for. Vi var der en sen lørdag aften og måtte lige sidde i kø lidt, inden vi kunne få det bord, som vi altså ikke havde bestilt i forvejen. Men da vi jo bare kunne tage hul på en flaske cava og studere det spændende menukort, så føltes det i virkeligheden overhovedet som ventetid.

Maden var frisk og lækker. Vi var begge i pastahumør. Jeg fik cannelloni med svampefyld og Beth min veninde fik pappardelle med wok-grøntsager og store flager parmasan på toppen. Begge retter var varme, veltilberede og gjorde lige det de skulle på den her regnfyldte lørdag sent i september. Dessert måtte vi naturligvis også have (det var jo lørdag), så vi fik hhv. en tarte tartin med en lækker cremesauce til og en stakket dessert af knasende flager af sukkerdej med mascarpone rørt med citron og pyntet med jordbær. Hmmmm. Her må vi hen en anden god gang.

Kan vi andet end nyt nordisk mad?

Ja for pokker da. Hvert år bliver der afholdt en konkurrence i tapas i Valladolid i Spanien.
I år er der dansk deltagelse i finalen ved kokkeelev Emil Eshardt-Nielsen fra restaurant Alberto K.

Vi krydser fingre og ønsker dig held og lykke Emil og følger naturligvis med.